Den følelse da du som barn vågnede op til din første dag af sommerferien eller juleaftensdags morgen, hvor du var spændt til bristepunktet. Den glæde og spænding over hvad dagen måtte bringe, hvilke udfordringer der kom din vej den dag, forventningen til at noget helt fantastisk skulle ske….wow ! Jeg husker det tydeligt…så lige et par indre billeder af mig og en af mine venner gøre os klar til kælketur på den lokale bakke…”Hjertehøj” Yes…den var bare den bedste at kælke på. Vi havde pakket termoflasken med god the blandet med en ordentlig portion sukker og mælk, ned i vores taske og så afsted. Vi kunne kælke i timevis, indtil mørket stoppede vores til tider hasarderede kørsel…trætte og lykkelige slæbte vi vores kælke afsted, forfrosne, sultne … men lykkelige over dagens begivenheder.
Formålet den dag og alle de andre dage som barn, ja…at ha det sjovt, lære nye ting(tricks på kælken, cyklen m.m.), møde dem man kunne lide at være sammen med, udforske, udfordre og dyrke fantasien.
Og så blev vi voksne…og måske “glemte” vi vores unikhed, vores helt egen skørhed og lidenskab. Hvad blev der af den vilde idé du havde ? Ville du redde verden, sejle jorden rundt eller hjælpe folk i nød ? Hvor kan du bruge dine evner og elske det du laver ?
Jeg læste engang at vi kunne se på universet som én stor symfoni et stort orkester, og at vi alle havde vores del vi spillede der, og før vi virkelig ved hvad eller hvordan vi spiller vores del, vil symfonien ikke spille i harmoni…
Universet vil ikke ha din almindelighed eller din tilpassethed, en symfoni ville også blive kedelig hvis der kun blev spillet én tone hele vejen…vi må favne vores egen unikhed, frigøre det skøre, det vilde, sjove og det der gør os specielle, bringe det ind i vores og andres liv og derigennem skabe den smukke symfoni der rør hjerter.
Elvis sagde det også; “Livet er en scene og alle skal spille deres rolle.”….så spil din rolle i dit liv….ik spil andres roller !
Tag evt en kop the, sæt dig uforstyrret et stille sted hen og besvar følgende:
1: Hvad elskede du at lave da du var barn, men holdt op med fordi alle andre sagde;” det er da for mærkeligt”?
2: Hvilke sjove/skøre indfald har du ikke lyttet til fornylig, fordi du troede det ikke passede ind i det mønster som du tror er dig ?
3: Hvis du skulle spille din symfoni eller din rolle på livets scene fuldt ud, hvilke ting skulle du stoppe med at gøre ? Hvilke ting skulle du begynde at gøre ? og hvilke ting skulle du fortsætte med at gøre ?
4: Næste gang du møder et andet menneske, så præsentér dig selv som den du virkelig er, og ikke hvad du laver(jobfunktion), det vil i starten sikkert føles underligt, men øv dig hvergang du møder et nyt ansigt. Præsentér dit WOW med stolthed !
Take care – Kim
Kim Babbel 